Grønningen poster 2019
2019

Storskala og ekspressivt maleri, tyst og indfølende fotografi, legende og minimalistisk skulptur, geometrisk og farverig tekstilkunst, sanselige videoinstallationer, menneskekroppe i bronze og ler – og monumentale skulpturelle penselstrøg på væg. Alt sammen blot noget af det, man kan opleve, når Grønningen 2019 indtager alle tre etager i GL STRAND.

Anette Harboe Flensburg, Leonard Forslund, Erik A. Frandsen, Anita Jørgensen, Eske Kath, Eva Koch, Allan Otte, Trine Søndergaard, Malene Landgreen, Peter Bonnén og Michael Mørk er blot nogle af de kunstnere, som man vil kunne opleve, når 40 danske kunstnere udstiller nye værker i en fri og spontan sammensætning. Hermed giver...»Læs mere

Storskala og ekspressivt maleri, tyst og indfølende fotografi, legende og minimalistisk skulptur, geometrisk og farverig tekstilkunst, sanselige videoinstallationer, menneskekroppe i bronze og ler – og monumentale skulpturelle penselstrøg på væg. Alt sammen blot noget af det, man kan opleve, når Grønningen 2019 indtager alle tre etager i GL STRAND.

Anette Harboe Flensburg, Leonard Forslund, Erik A. Frandsen, Anita Jørgensen, Eske Kath, Eva Koch, Allan Otte, Trine Søndergaard, Malene Landgreen, Peter Bonnén og Michael Mørk er blot nogle af de kunstnere, som man vil kunne opleve, når 40 danske kunstnere udstiller nye værker i en fri og spontan sammensætning. Hermed giver udstillingen et både bredt og aktuelt vue over dansk samtidskunst.

Kunstnersammenslutningen Grønningen har igennem tiden altid været garant for en mangfoldig præsentation af aktuel dansk samtidskunst på tværs af generationer og stilarter. Det kendetegner også udstillingen i GL STRAND, hvor hver kunstner har fået tildelt deres individuelle plads til at vise et udsnit af deres arbejde lige nu. Der er således nok at tage fat på i udstillingen, hvor de udstillede værker indgår i frie udvekslinger med hinanden og fremhæver samtidskunstens dialoger på tværs af genrer, medier og udtryk.

Det er første gang nogensinde, at Kunstnersammenslutningen Grønningen, der blev stiftet i 1915 som en udløber af den første kunstnersammenslutning Den Frie, udstiller i Kunstforeningen GL STRAND

»Læs mindre

2 FEBRUARY - 6 APRIL 2019
Kunstforeningen GL STRAND
Gl. Strand 48 
1202 København

Åbningstider:
Tirs./Tors./Fre. 11-18
Lør./Søn. 11-17
Ons: 11-20 Man: Lukket
Udstillere

Nicolai Howalt, Carl Magnus, Poul Agger, Merete Barker, Lise Malinovsky, Peter Bonnén, Viera Collaro, Ruth Campau, Morten Buch, Astrid Kruse Jensen, Eva Koch, Eske Kath, Anita Jørgensen, Malene Landgreen, Seppo Mattinen, Ronald Burns, Ole Sporring, Stig Brøgger, Mads Gamdrup, Erik A. Frandsen, Anette Harboe Flensburg, Hjördis Haack, Jette Thyssen, Eva Steen Christensen, Arne Haugen Sørensen, Kristofer Hultenberg, Ib Monrad Hansen, Allan Otte, Grønningen, Peter Brandes, Bjørn Poulsen, Jørgen Haugen Sørensen, Lone Høyer Hansen, Hans Pauli Olsen, Michael Mørk, Trine Søndergaard, Karin Lorentzen, Leonard Forslund, Troels Wörsel, Kirsten Justesen, Søren Martinsen