Viera Collaro

Viera Collaro er født i 1946 i Slovakiet, men er uddannet i USA og i Danmark, hvor hun har boet siden 1971. Hendes værker er udspændt sig mellem det eksakte og konkrete og det poetiske og mangetydige. Lyset og farverne er hendes primære medier - både når hun maler sine kvadratiske lasurmalerier, og når hun skaber sine fintmærkende lysinstallationer, der går i dialog med arkitekturen. I sine mange stedsspecifikke værker til offentlige rum åbner hun vores blik for et bygningsværks dimensioner, men tilfører det samtidig en poetisk dimension. Det handler specielt om farvet lys, som forlener bygningerne med en ny, vibrerende stoflighed, der lukker dem ind i denne sfæriske og svævende andethed. Det fremgår af hendes store permanente rum- og lysinstallationer i Københavns Universitet Amager, i DTU i Lundtofte, i Randers Kulturhus, i Nobelparken i Aarhus etc. Viera Collaro var medlem af kunstnergruppen Ny Abstraktion i årene 1979-89 og havde også et udstillingssamarbejde med maleren Niels Nedergaard (1944-87), med hvem hun udforskede farvernes poetiske potentiale.

Kilde: Lisbeth Bonde

Viera Collaro

Viera Collaro, Yellow Shadow,  2003
Viera Collero, Dark Magician, 2004

Viera Collaro, ARENA, 2007, Foto Anders Sune Berg

Viera Collaro, Grønningen, 2017, Den Frie, Foto David Stjernholm

Viera Collaro, KB Hallen, 2018, Foto Niels Nygaard

Viera Collaro, Grønningen, 2020, Foto Anders Sune Berg

Toftholm Allé 12
2900 Hellerup
Email
vieracollaro@tdcspace.dk
Tlf.
+45 26193006
CV (pdf) (121.87 KB)