Malene Landgreen f. 1962 Bor og arbejder i København og Berlin
Arbejder med maleri, farve og rum i et udvidet felt og ser maleriet og farven som en måde og et middel at tænke verden på og en måde at se en tingenes tilstand på. Noget i tiden og en tilstand der så at sige kan reflekteres og udmales, indsættes i en kunstkontekst. En metode der kan udvikles. Og jo tydeligere et vokabular, jo lettere at kommunikere. I kunsten med farverne råder et ikke verbalt forståelsesrum. Et parelelt univers, men også en forskydning af virkeligheden. Det interessante ved det, der bare er maling på flade, er endvidere, at det både kan tale til mennesket rent følelsesmæssigt og til hvordan virkeligheden ser ud. Maleriet kan på sit eget suveræne felt, vise et anderledes billede. Men muligheden for at se noget nyt er en personlig oplevelse og kan kun ses og opleves af den enkelte. Mennesket har en individuel sans, forståelse og behov og vi ser ikke det samme. Deri ligger der en frihed implissit. Udtrykket ligger i formerne og farvernes vokalbolarium, og det er med og gennem farvernes relationer, proportioner og volumen at udtrykket kommer til orde. Jeg inviterer først og fremmest mig selv på opdagelse og i dialog med hvad jeg måtte finde på min vej. (Om æstetikken og friheden siger Jean-Paul Sartre: ”Man er indforstået med, at der ikke er bestemte billeder, som skal males, at kunstneren engagerer sig ved skabelsen af sit billede, og at billedet, som skal males, netop er det billede, han får malet. Man er indforstået med, at der ikke er æstetiske værdier a priori, men at der er værdier, som viser sig siden i sammenhæng med billedet, i den forbindelse der er imellem skaberviljen og resultatet. Ingen kan sige, hvordan malerkunsten vil være i morgen; man kan kun dømme om den malerkunst, som er skabt” Sartre (1946)1984: 52).
