Grønningen
Bundt af 15 gradsk

Steffen Jørgensen afgik ved døden d. 8. august 2015.

Kunstneren Per Arnoldi har forfattet følgende mindeord:

 

Steffen Jørgensen

1940 – 2015

I tider som vores, hvor markedskræfter, meget store beløb og iskolde investeringsmekanismer har overtaget kunstlivet og kaster stjernespotlys på udvalgte værker, gode eller dårlige, er det værd at huske på, at der uden for de gyldne og distraherende lyskasteres verden findes og trives et helt andet kunstliv og kunstnerliv.
Herude i periferien, lidt upåagtet, fortsætter kunstnere deres møjsommelige arbejde med at definere og artikulere vores fælles billeder.
Vi har mistet en af de mest usynlige og samtidig mest intense og seriøse kunstnere i denne genre.
Maleren og matematikeren Steffen Jørgensen døde 75 år gammel lørdag d. 8. august 2015.
Gennem et videnskabeligt funderet, dybdeborende og ihærdigt arbejde undersøgte han, serie efter serie af billeder, den matematik vores vestlige billedtradition har lagt til grund for sine bedste værker.
Det var et ensomt job.
For tilsyneladende var en meget enkel euklidisk geometri nok for den abstrakte kunst.
Hvis det lignede geometri var det nok også geometri!
Men Steffen Jørgensen, der efter en endt uddannelse på Kunstakademiet i København lagde en matematisk magistergrad oven i sine kvalifikationer, mente at dette var for enkelt.
Når man betvivler de kriterier, det meste af den samtidige abstrakte kunst stiller sig tilfreds med, kan det let blive en ensom opgave, at definere alternativer.
Ikke at han var overset.
Kunstnerne vidste, at der ude i hans atelier i kunstnerbyen i Mosen foregik grundig forskning.
Men der var ikke så mange andre der lagde mærke til det.
Han var på statens livsvarige ydelse, mangeårigt medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen og solgte på sin første udstilling i New York alle 25 værker til Museum of Modern Arts permanente samling.
Alligevel kæmpede han med både ensomhedens dæmoner og opgavens uendelige kompleksitet.
Roen kom først, når han efter at være stået op ved femtiden om eftermiddagen og senere med sin stærke kikkert kunne gå stjernehimlens lovmæssigheder efter i sømmene og holde den op, eller rettere ned, mod den mere komplekse matematik han lagde til grund for sine egne billeder, hvad enten motiverne var geometriske modeller, kranier, æbler, balletben eller klassiske draperier .
Ved sin død var Steffen Jørgensen i gang med at læse Cervantes don Quixote i originaludgaven fra 1605 på spansk.
Steffen Jørgensen var selv en ensom og heroisk ridder i sin kamp for en kunst baseret på en rigere geometri.
Stolt og stejl og stædig.
Meget langt fra kunstlivets markskrigeriske tumult.
En kunstner med en utrolig sjælden dannelse og viden har nu taget det hele med sig.
Værkerne er her endnu.

Per Arnoldi
12. august 2015