Grønningen
Arkivfoto
2012

Poul Isbak

Lille Strandstræde 20
1254 København K.

poulisbak(at)mail.dk


Se CV som pdf fil

Poul Isbak er født i 1943. Han er en mester i sten og hugger gerne sine skulpturer i marmor eller granit med mange forskellige farver og teksturer. Poul Isbak blev uddannet på Kunstakademiet i 1970'erne.  I begyndelsen arbejdede han nonfigurativt, men interesserede sig samtidig for de organiske former i et åbent formsprog. Det ses bl.a. i de tidlige spredte 'unikaskulpturer', der udgør et stramt formalfabet. Senere har han dyrket klassiske motiver, dels inspireret af arkitekturen - som søjler og trapper - dels af møbler - som stole - til tider tronstole - borde og chesterfieldsofaer, der samtidig er funktionelle udendørs siddemøbler. Isbak tilstræber det monumentale i det enkle og kendte. Trods stenens oplagte hårdhed har hans værker en blødhed og en næsten hudagtig overflade. Han hugger alle sine skulpturer selv og har skabt et stort antal stedsrelaterede værker til offentlige rum - både udendørs og indendørs. Fx skabte han i 1989 til Illums Torv 'Stort dækket bord', en skulptur med relation til bordets glæder.

Kilde: Lisbeth Bonde