Grønningen

Mauno R. Hartman


Paimelantie 120
SF - 17110 Kalliola
Finland
tlf: +358 37872264
mapihartman(at)gmail.com


Mauno R. Hartmann er født i den finske by Turku i 1930. Han er uddannet på Kunstakademiet i Helsinki og derefter ved akademierne i Perugia og Venedig. Efterfølgende rejste han i Mellemøsten. I 1959 vendte han tilbage til Finland, og fandt da sit foretrukne materiale - træ - som han har arbejdet med lige siden, og som refererer til den skandinaviske byggestil. I 2005 udgav han sin selvbiografi 'Minä Manu Hartman' om hans omtumlede liv og sin kunst. Professor Hartman (han fik ærestitlen i 1988) er kendt for sine store, arkitektoniske konstruktioner, som han skaber af gamle træbjælker, indsamlet fra ubeboede eller sammenstyrtede huse. Herefter bruger han både en økse og en motorsav og konstruerer nogle arkitektoniske installationer og skulpturer deraf. Nogle af disse er meget store. Fx har han lavet en 18,5 m høj skulptur til Volvo fabrikkernes hovedsæde i Gøteborg. Hartmann lægger lige meget kærlighed i sine store som i sine små skulpturer, der også er lavet af tiloversblevet træ. I de senere år har han også malet.

Kilde: Lisbeth Bonde