Grønningen
2012
2012

Loui Michael


Vandværksvej 20 A
4581 Rørvig
tlf: +45 59919007


Loui Michael er født i 1933. Efter en uddannelse som skiltemaler blev han uddannet på Kunstakademiet. Loui Michaels billedverden er præget af surrealismen, men hans symbolunivers er helt hans eget. Han maler i en bevidst naiv stil med en palet, fortrinsvis holdt i douce pastelfarver, der giver motiverne en drømmeagtig, æterisk aura. I maleriet 'Noget, der var engang' ser vi fx en frodig, nøgen kvinde, der synes at svæve i billedrummet, der er fyldt med store bobler. En af dem skærmer hendes underliv. Bag hendes hoved er der også en boble, som bliver en glorie. Nu får maleriet pludselig status som ikonmaleri, og kvinden transformeres til jomfru Maria. Men der er intet Jesusbarn i krybben, derimod fem bobleagtige mandehoveder, der betragter hende med mere eller mindre begærende blikke, ligesom hun ikke er mere kry, end at hun tør kigge tilbage på dem. Loui Michaels malerier giver os indblik i en sælsom, poetisk verden, der henter næring både i drømmene og i mytologien.

Kilde: Lisbeth Bonde


Repræsenteret på:
Statens Museum for Kunst
Kobberstiksamlingen
Fyns Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum
Esbjerg Kunstpavillon
Vejen Kunstmuseum
Aabenraa Kunstmuseum
Nordjyllands Kunstmuseum
Sønderjyllands Kunstmuseum

Udsmykningsopgaver:
Patentdirektoratet, København.

Legater og priser:
Statens Kunstfonds 3-årige legat 1965-67
Ole Haslunds legat
Oluf Hartmanns legat
Heerups legat
Dronnings Ingrids romerske Fond
San Cataldo legat