Grønningen
2010
2012

Ib Monrad Hansen


Dronningensvej 6, 5. tv
2000 Frederiksberg
tlf: +45 21916420
www.ibmonradhansen.com
ibmonradhansen(at)gmail.com

Se CV som pdf fil


Ib Monrad Hansen er maler. Han er født i 1963 og er uddannet på Kunstakademiet. Han har gennem en lang årrække udviklet et maleri, som udvider menneskets forestillingsevne ved hjælp af et både illusionistisk og realistisk billedsprog. Skønt han benytter sig af et let genkendeligt, figurativt sprog, er han en konceptuel maler, hvis kompositionsprincipper forskyder sig i en surreel og abstrakt retning, bl.a. når han multiplicerer figurer endeløst på fladen og dermed nærmer sig det amerikanske all over painting fra 1950'erne. Han trodser egensindigt minimalismens hævdelse af det anonyme, depersonaliserede værk og den relationelle kunsts fornægtelse af kunstobjektet og stiller i stedet sit maleri til rådighed for nogle evige fortællinger om menneskenes dårskab. Hans stærkt citerende billedsprog, der er rundet af postmodernismen, bliver stadig mere komplekst og krævende og bringer ham længere og længere frem i sin udforskning af, hvad maleri er og kan. Dette arbejde fortsættes, hvad enten han tager afsæt i antikkens kunst, i myterne eller i drømmene.

Kilde: Lisbeth Bonde