Grønningen
2012

Arne Haugen Sørensen


El Pedregal 12 (Apt. De Correos 132)
Malaga Spanien
tlf: +34 952115265
www.arnehaugensorensen.com

arnehaugensorensen(at)hotmail.com

 


Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København og voksede op sammen med lillebroren Jørgen hos moren, som var enlig forsørger. Han er autodidakt og er repræsenteret på næsten alle danske museer, ligesom han har skabt en række udsmykninger til de offentlige institutioner, og i de senere år især til de danske kirker. Der er knald på farverne i Haugens ekspressive maleri, og i de første årtier også på motiverne, der kredser om overlevelseskampen og seksualdriften og ofte består af rovdyr, der ligger på lur efter damer, som de fortærer med stor appetit og nydelse. I de seneste årtier har Haugen Sørensen forladt det lidt tungere lasurmaleri til fordel for lange og lette penselstrøg, som han former figurerne med. Samtidig er motiverne i stadig højere grad hentet i kristendommen. Med alderen har han frigjort sig fra den ironiske distance, ligesom det er hans intention, at man skal kunne aflæse hele billedets tilblivelsesproces i penselstrøgene. Haugen Sørensen har siden 1981 boet i Frigiliana i Sydspanien.

Kilde: Lisbeth Bonde