Grønningen

Alev Ebüzziya Siesbye


3, Villa d'Orleans,
75014 Paris,
France

alevsiesbye@gmail.com


Alev Ebüzziya Siesby er født i 1938 i Istanbul af tyrkiske forældre. Hun er uddannet som billedhugger på kunstakademiet i Istanbul, men tog derefter til Tyskland, hvor hun dyrkede keramikken. I 1963 tog hun til Danmark, tiltrukket af det i tiden så innovative 'Danish Design', men i dag bor og arbejder hun i Frankrig. Med sig bragte hun sin udsøgte palet af pastelfarver, der indtil da var helt ukendt i nordisk keramik. Hun arbejdede i en periode hos Kähler i Næstved, men blev derefter tilknyttet Den kongelige Porcelænsfabrik. Her arbejdede hun både på serieproduktionen og udførte unika-værker. I 1969 fik hun eget værksted i København hvor hun excellerer i keramiske værker, der har haft stor indflydelse på dansk kunsthåndværk. Hun har deltaget i en lang række udstillinger med kunsthåndværk i hele verden. Hendes arbejder findes på mange museer både i Danmark og i udlandet. Kendetegnende for Siesbyes formsprog er en udsøgt lethed både i form og konsistens. Kilde: Lisbeth BondeRepræsenteret på:Statens Kunstfond i København, Musée Bellerive i Zürich, Museum Het Kruithuis i s-Hertogenbosch, Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim, Württembergisches Landesmuseum i Stuttgart, Kunstmuseet Trapholt i Kolding, Vestlandisk Kunstindustri Museet i Bergen, Coburg Museum i Coburg, Los Angeles County Museum of Art i Los Angeles, F.N.A.C. for Musée des Arts Décoratifs i Paris, Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Oslo Kunst Industri Museum, Princessehof Museum i Leuwarden, Cooper-Hewitt Museum i New York, Royal Scottish Museum i Edinburg, Ulster Museum i Belfast og State Museum of Painting and Sculture i Ankara. Derudover repræsenteret i diverse andre kunstfonde og private samlinger.


Tildels:

Tagea Brandts legat i 1982
Eckersberg-medaljen i 1983
Atatürk guld-medaljen i Tyrkiet i 1988
Sanat Kurumu, Keramik pris i Tyrkiet i 1988
Louis Vuitton, Mo®t Hennessy "Science pour l'Art" pris i 1990
Prins Eugen-medaljen i Stockholm i 1995.
Har derudover modtaget mange andre legater og priser.