Grønningen

I forbindelse med GRØNNINGENs 100 års jubilæum udkom d. 10. april 2015 bogværket "Grønningen 100 år" på forlaget Vandkunsten. Bogen er forfattet af journalist og kunstskribent Torben Weirup. 

 

 

"Grønningen 100 år er først og fremmest en historie i billeder - af kunstværker, af personer og af steder. Bogens redaktionen har udvalgt billeder fra 100 års udstillinger, der har afspejlet tendenser i tiden, rummet nybrud og sat aftryk i samtidskunsten.

Sammenslutningen Grønningen har ikke blot bragt kunstnere sammen, men også været en publikumsmagnet. I de kronede dage på Charlottenborg var Grønningens fernisering årets københavnerbegivenhed. I alle årene har kunstnere fra flere generationer og inden for mange medier udstillet side om side. Der har altid ligget en særlig drivkraft i at vise sine værker på Grønningen, og blandt andet derfor har sammenslutningen altid haft pressens bevågenhed."

Torben Weirup. "Grønningen 100 år". Udgivet april 2015. 1. udgave. 1. oplag. 328 sider. Indbundet. 299 kr. ISBN 978-87-7695-390-4.

Købes direkte fra forlaget HER